Min bedste ven!

Mere end 4 år tilbage.
Jeg sidder hos min daværende kæreste.
Ind ad døren træder hans ven og det første han siger er: "hold kæft hvor jeg dog hader Staden". Ikke noget med 'hej' eller noget. Heller ikke fra min side, jeg kaster mig straks ud i en heftig diskussion med den ukendte fyr, forsvarer Christiania det bedste jeg kan, og taler varmt for de stakkels udskud i samfundet der varmer sig derude.
Efter en laaaaang diskussion får min kæreste os endelig til at stoppe, han kan ikke holde ud at høre på os.2 min. efter starter vi en ny diskussion.
Det var sådan jeg mødte min bedste ven.
Diskussionen er aldrig hørt op, den kører stadig.

Vi har haft mange fede oplevelser sammen, bla. har vi ved flere lejligheder telepateret: Han, min kæreste og jeg sad og så tv, jeg svarer på noget han har spurgt om og min kæreste glor vantro på os begge. "Hva fanden snakker I om?"Vi mener begge at havde ført en samtale, og kan gentage den for ham, men han har ikke hørt et ord. "Freaks", siger han skræmt. Dette gentager sig ved flere lejligheder.

Der er sket mange ting siden, gode som dårlige for os begge.
Voldsomme ting. Dejlige ting.Jeg har flere virkelig gode venner som jeg sætter umådelig stor pris på, på hver deres unikke måde. Har noget forskelligt med dem alle, men dette venskab er noget helt udover det sædvanlige.
Jeg ved ikke hvad det er der gør vi har noget så specielt sammen, jeg tror på det er forudbestemt før vi blev født, det er den eneste fornuftige forklaring jeg kan finde.
Det lyder måske som en artikel fra et alternativt blad om soulmates, men det ku´ det også ligeså godt være.
Det er rart at have en man bare kan kigge på, og så ved den anden hvad man tænker, vi behøver ikke at have verbal kommunikation for at forstå hinanden.
Ved på kilometers afstand når den anden er i problemer eller har det godt.
Det der er specielt ved en god ven er at man altid ved hvor man har dem, at de ikke tager det personligt hvis man aflyser(evt. plager eller lokker for at få dem til at skifte mening), at man er ærlige overfor hinanden.
Og til hver en tid kan være sig selv.

Det bedste ved at have en ven som ham er vi kan diskutere åbent, ikke behøver være enige om alt, at vi kan skælde hinanden ud, rette hinandens fejl og gi´ den anden et los i røven når det er nødvendigt, men det allervigtigste er at vi altid støtter hinanden, roser hinanden for de ting vi er gode til og ALTID kan regne med hinanden ligemeget hvad der sker.





Jeg ved man siger at ens liv ikke skal være afhængig af andre mennesker, men mit liv har afhængt af dig i bogstaveligste forstand, og det er jeg dig evig taknemmelig for.
Det er svært at beskrive noget der er så specielt i ord som vores venskab, jeg kan kun sige:
Du er noget af det bedste der er i mit liv, det smukkeste, dybeste.
Jeg elsker dig ubetinget. For den du er, som den du er, altid!
Og jeg kan aldrig sige det nok gange...